Spring til indhold

Kærholthave præmieret ved Aalborg Kommunes Bygningspræmiering 2025

-

9. oktober 2025

Kærholthave hædres for arkitektur, der styrker fællesskab og understøtter hverdagsliv

Ved Aalborg Kommunes Bygningspræmiering 2025, som fandt sted ved en ceremoni på Utzon Center, blev Kærholthave præmieret for ”en indlevet og sympatisk bebyggelsesplan, der skaber gode rammer for fællesskaber.” Hos Signatura Architects er vi stolte over, at Kærholthave er blevet anerkendt for de værdier, vi ønskede at skabe fra starten: tryghed, nærvær og grønne rammer.

Motivationen lagde særlig vægt på de rum, der opstår mellem bygningerne. Et centralt arkitektonisk greb har været at give de grønne fællesrum en bærende rolle i bebyggelsens struktur. Parkeringen er placeret i udkanten af området for at skabe en rolig og bilfri midte, hvor beboerne kan færdes trygt og mødes i både planlagte og spontane fællesskaber.

Kærholthaves arkitektoniske udtryk er udviklet med fokus på en afbalanceret skala, gennemarbejdede materialer og en helhedsorienteret tilgang. Bygningernes proportioner og indbyrdes relationer er udformet, så bebyggelsen fremstår imødekommende og harmonisk, og så arkitekturen naturligt understøtter de sociale kvaliteter, der var centrale for præmieringen.

Anerkendelsen fra Aalborg Kommune bekræfter, at de arkitektoniske ambitioner bag Kærholthave er realiseret i et boligmiljø, der fungerer i praksis og skaber værdi for beboerne.

Vi takker Aalborg Kommune for præmieringen samt samarbejdspartnerne Dahl&Nygaard A/S, By+land ApS og Brix & Kamp A/S for et stærkt og professionelt samarbejde.