Rejsegilde hos Hedegårdsskolen
Byggeriet af den nye tilbygning til Hedegårdsskolen i Brønderslev har nået en vigtig milepæl, da der blev afholdt rejsehilde på byggepladsen. Arrangementet, der fandt sted i denne uge, bød på taler og fejring, hvor både borgmesteren, repræsentanter fra Brønderslev Kommune, byggefolk og fremtidige brugere af skolens faciliteter deltog.
Den kommende tilbygning på 1000 kvadratmeter skal skabe et moderne læringsmiljø for skolens elever, der kan se frem til nye og rummelige lokaler, der imødekommer skolens voksende elevtal. Der er ikke blot tale om en udvidelse, men også en vision om at skabe en bedre integration mellem skolens almindelige undervisningsmiljø og specialtilbuddet.
Projektet, der udføres i samarbejde med ingeniørfirmaet Brix & Kamp A/S, forventes at blive afleveret i uge 43. Hedegårdsskolen ser frem til at byde eleverne velkommen i de nye faciliteter, der vil sætte nye standarder for undervisningsmiljøet i Brønderslev. Du kan læse mere om projektet her.