“Drachmannshave indrettes som to selvstændig enklaver, der med hver deres indkørsel til området er karakteriseret af udearealerne og disses relation til hver af boligerne.”
Drachmannshave
Brønderslev
Et større areal i hjertet af byen er blevet udstykket for at gøre plads til et nyt attraktivt boligområde langs Drachmannsgade i Brønderslev. Bestående af 29 rækkehuse i ét plan, gør boligområdet dermed fint indpas i den nære kontekst, og virker som en naturlig forlængelse af den omkringliggende bebyggelse.
Drachmannshave indrettes som to selvstændige enklaver, der med hver deres indkørsel til området er karakteriseret af udearealerne og disses relation til hver af boligerne. Selvstændige haver og terrasser indrettes ved alle boligerne, således at de både fanger hhv. morgen- og eftermiddagssolen.
Områdets arkitektoniske udtryk er holdt traditionelt og i robuste og enkle materialer, der bidrager til et enkelt udtryk som i farve og toner passer til den byggede kontekst.
Info
Beliggenhed:
Brønderslev
Bygherre:
Ejendomsselskabet Drachmannshave
Type:
Nybyggeri
År:
2022
Størrelse:
2000 m2
Ydelse:
Skitsering og projektering