Spring til indhold

Sommerhus

-

Blokhus

“Sommerhuset søger i højere grad at blive en naturlig del af landskabet end arkitektonisk set at gøre opmærksom på sig selv.”

Sommerhus

Blokhus

Trods en detaljeret planløsning, der gemmer på mange små detaljer, opleves dette sommerhus i Blokhus udefra meget enkelt og minimalistisk i sit udtryk. Bestående af to forskudte saddeltagsvolumener lægger sommerhuset sig med det karakteristiske sedumtag nænsomt ind i det omkringliggende landskab – og søger i højere grad at blive en naturlig del af landskabet end arkitektonisk set at gøre opmærksom på sig selv.

 

De forskudte boligvolumener skaber i samspil med landskabet to attraktive uderum, der favner hhv. morgen- og aftensolen og giver dermed ejerne mulighed for at følge solens bevægelse i løbet af dagen.

 

Sommerhusets facade er bestående af vedligeholdelsesfri cedertræ, der med tiden vil patinere og blive mere gråligt i dets udtryk. Sammen med sedumtaget, der skifter i sit udtryk og farve i løbet af året, vil boligen med tiden gå endnu mere i ét med den omkringliggende natur.

Info

Beliggenhed:

Blokhus

Bygherre:

Privat

Type:

Nybyggeri

År:

2021

Størrelse:

123 m2

Ydelse:

Skitsering, projektering og byggeledelse