Spring til indhold

Villa

-

Saltum

“Det fulde udtryk af boligens placering og indramning af naturen opleves først, som man træder ind i boligen.”

 

Villa

Saltum

Villa Saltum er karakteriseret af dens smukke beliggenhed præget af den storslåede udsigt til det kupererede naturlandskab Saltum Bjerge, også kaldet Dalene. Den særegne lokation og specielle udsigt blev på naturlig vis et af de styrende designparametre i skabelsen af denne villa.

 

Villaen er placeret på grunden, således at man ved ankomst ledes ind i en mindre gårdsplads, hvorfor udsigten til Dalene er delvist afskærmet. Det fulde indtryk af boligens placering og indramning af naturen opleves dermed først, som man træder ind i boligen.

 

Her er boligens planløsning organiseret således, at man allerede fra entréen bliver introduceret for den spektakulære udsigt, der på fin vis indrammes af boligens store panoramavinduer og visuelle akser. Villaens primære opholdsarealer er disponeret, så de alle grænser op til den store overdækkede terrasse, hvorfra den storslåede natur kan nydes.

Info

Beliggenhed:

Saltum

Bygherre:

Privat

Type:

Nybyggeri

År:

2019

Størrelse:

195 m2

Ydelse:

Skitsering, projektering, byggeledelse