Indvielse af Jetsmark Kirkecenter
Vi hos Signatura Architects er stolte af at kunne fejre indvielsen af Jetsmark Kirkecenter, et projekt, der startede efter at have vundet arkitektkonkurrencen i 2018. Den 6. oktober blev åbningen officielt markeret med en festlig dag, hvor menighed, gæster og samarbejdspartnere samledes.
Projektet har været en spændende rejse, hvor vi har fået muligheden for at forvandle det tidligere kirkegårdskontor til et moderne kirkecenter, der samler sognets mange funktioner under ét tag.
Kirkecenteret rummet et væld af faciliteter, der understøtter sognets fællesskab og sociale liv, herunder forsamlingslokaler, undervisningsrum, mødelokaler og kreative værksteder. Desuden huser bygningen kirkens administration, personalefaciliteter og et tilhørende kapel.
Fejringen blev indledt med en festgudstjeneste i Jetsmark Kirke, hvor biskop Thomas Reinholdt ledte ceremonien. Efterfølgende blev alle inviteret til receptionen i det nye kirkecenter, hvor menigheden og gæsterne fik mulighed for at opleve de nye, lyse og indbydende omgivelser. Dagen bød på taler, festlige indslag og en let anretning til de fremmødte.
Vi glæder os til at se kirkecenteret fungere som et samlingspunkt for sognets liv og aktiviteter. Du kan læse mere om projektet her.
